Bøger / faglitteratur til børn

Yuka og det japanske hus


Beskrivelse


Yuka, 11 år, fortæller om et japansk hus' indretning og hvad det er bygget af. Hun fortæller om sin dag, og man følger hende rundt i byen.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

2008

af

af

Else Lerche

2008

Billedbogen kan bruges af børn fra 6-11 år, når de vil vide noget om materialer i og indretning af et japansk hus. Indholdet er interessant i sig selv, men kan også bruges i temaarbejde om børn i andre lande.

Forfatteren udgav i 2005 med en anden illustrator Haroun og det arabiske hus. Fortsættelsen af serien om boligarkitektur i forskellige kulturer har den japanske 11-årige Yuka som hovedperson. Hun fortæller om huset og dets indretning. Gennem familiens hverdag og udflugter fås et bredt, kortfattet indtryk af japansk kultur, fx spisevaner, tro og ritualer, skrifttegn, sport og havekunst. Farveillustrationerne visualiserer det i en klar, tydelig streg, dog er personerne lidt stive. Huset ses i tværsnit og de forskellige planer ses ovenfra. Interiørbilleder viser, hvordan familien bruger huset. Omfattende ordforklaring bag i bogen udvider teksten. Der er også en side med madopskrifter. For- og bagsidemotiv hænger sammen og viser Yukas gade. Bagsideteksten er rettet til den voksne formidler.

Bogens layout og disponering svarer til bogen om Haroun. Personligt synes jeg, stregen i illustrationerne er tydeligere, klarere og mere indbydende i bedømte bog.

Selvom bogen beskriver de enkelte elementer forholdsvis kort, gør sammenhængen mellem teksten og illustrationerne, at læseren får et ganske bredt og spændende billede af et japansk hus og lidt om japansk kultur. At det er en pige, der fortæller, gør den interessant for målgruppen.



Informationer og udgaver