Bøger / skønlitteratur til børn / gå på opdagelse

Zacharias Sukkerben leder efter julenisserne


Beskrivelse


Billedbog. Troldmanden Zacharias Sukkerben hjælper julemanden med at finde nisserne. De har byttet om på tingene og skal hjælpe til med gaverne. Læseren skal hjælpe med at finde de over 250 fejl.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 14. aug. 2008

af

af

Lotte Lykke Simonsen

d. 14. aug. 2008

En myldre-finde-billedbog til de 4-8-årige.

Det er den fjerde bog i serien om troldmanden Zacharias Sukkerben og hans hvide tryllekanin. Julen står inden længe for døren, og det gør den også i denne historie. Julemandens nisser er løbet væk og nu har julemanden ingen til at hjælpe sig med gaverne. Nisserne laver ballade alle steder og bytter ting om. Zacharias må finde nisserne og redde julen! Historien, i form af en forholdsvis lang og spinkel tekst, giver tegneren mulighed for at lade troldmanden komme rundt mange forskellige steder i byen - på kælkebakken, julemarkedet, i nissernes værksted, i legetøjsbutikken, hos bageren, i teatret og på torvet. Alle stederne har nisserne lavet rod og uorden i tingene. Hvert opslag er et stort billede, hvor der er meget kigge på og lede efter. Bagerst i bogen er der et opslag med løsninger, så alle har en chance for at være med. Illustrationerne er naturalistiske i stilen og fyldt med mange detaljer og farver. Farverne er holdt i varme nuancer.

Der findes efterhånden rigtig mange finde-myldre-billedbøger i forskellige sværhedsgrader og kvaliteter. Denne bog og de andre i serien minder i stil lidt om Ralf Butschkow: Hvad er der galt?, 2004 og Hov, der er noget galt! af Barbara Scholz.

En finde-myldrebilledbog med en lidt spinkel tekst, men hvor der er meget at kigge på og more sig over for målgruppen, også for de lidt yngre på 2-3 år. Vil være et fint supplementt til julebøgerne.



Informationer og udgaver