Bøger / skønlitteratur til børn

Zakarias overlever


Beskrivelse


Zakarias er på overlevelsestur med far i Sverige. Han er ved at få nok af skove, søer, fisk og myg, men han overlever turen.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 17. juni 2005

af

af

Helle Andersen

d. 17. juni 2005

Naja Marie Aidt debuterer her på børnelitteraturområdet med 5 små bøger om storbybarnet Zakarias. På en åben, nænsom og humoristisk måde tager forfatteren èn med rundt i drengens univers og med ind og ud af hans tanker. Spændende fortælleteknisk og sprogligt, at forfatteren både dirigerer beskrivelserne af familien, venner, skolen og fritiden og samtidig så læseelegant gengiver den 8-årige drengs indre dialoger. Serien er et slags drengemodstykke til "Frøken Ignora". Zakarias (ZAK) er absolut ikke alene i verden, men viser meget troværdigt en 8-årigs følelser af at være lille og stor, svag og stærk, sårbar og uovervindelig. Han er skilsmissebarn og besøger i bog 1 sin far og leger her med sin bedste ven Ali. En super kammerat og en god tone i klassen er guld værd (tema i bog 2). Ferie på landet er ikke ukompliceret, men så er problemknuseren farmor alletiders (bog 3). En overlevelsestur i Sverige passer godt til fars økonomi og hans langhårede idealer, men ikke til Zaks temperament (bog 4). Når mor og far kan tale godt sammen 1 år efter skilsmissen, så kan Zak rigtig mærke sin 9 års fødselsdag (bog 5). Katrine Clantes udtryksfulde akvareltegninger spiller fint sammen med de realistiske fortællinger. Bøgerne kan læses hver for sig eller som serie. Velegnede til oplæsn. fra 6 år og til litteratursamtalen, der er med til at udvikle børns litterære kompetencer. Selvlæsn. fra 8 år.


Læsepædagogen

Årg. 54, nr. 1 (2006)

af

af

Åse Rønnow

Årg. 54, nr. 1 (2006)