Spil / computerspil

Zapper


Detaljer


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Beskrivelse


3D-platformsspil. En dag bliver fårekyllingen Zappers lillebror Zipper bortført. Den tyvagtige skade Maggie, som terroriserer alt og alle med sine tyverier, står bag. Zapper må redde Zipper og ødelægge alle Maggies æg inden de klækker.

Tidsskrift

Artiklen er en del af

Artiklerne i  handler ofte om

Artikler med samme emner

Fra


Artikler

Alle registrerede artikler fordelt på udgivelser

...

...

...

...

...


Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 11. mar. 2003

af

af

Flemming Sørensen

d. 11. mar. 2003

Playstation 2. Fårekyllingen Zappers lillebror bliver kidnappet af skaden Maggie, og Zapper skal hoppe gennem fire verdener og omkring 20 levels for at redde broderen, mens han samler æg og forsvarer sig med elektriske zaps fra sine følehorn. Zapper bevæger sig ikke frit men kan kun ændre retning i bevægelser på 90º. Spillet indeholder story mode, hvor man låser op for de 20 levels, arcade mode, hvor man frit kan vælge mellem de levels, der er låst op for og multiplayer mode, hvor man kan spille op til 4 spillere mod hinanden. 3D-grafikken med en synsvinkel set skråt oppefra er farverig og appellerende. I begyndelsen charmerer spillet med sin flotte grafik og sit sjove plot, men der er ikke meget "story" i story mode, og de ensartede opgaver og begrænsede muligheder gør, at monotonien ret hurtigt indfinder sig. Dertil kommer, at de samme simple hop efterhånden indgår i så vanskelige kombinationer, at selv et præcist øjemål og en god afstandsfornemmelse ikke er nok. Man må ofte gennem de samme forløb mange gange, og det skaber let frustrationer hos de yngre spillere, som er spillets målgruppe. Multiplayerdelen, hvor man zapper hinanden på skakbrætlignende baner, er nok spillets bedste element, men heller ikke her er underholdningsværdien langtidsholdbar. Spillet har dog kvaliteter og vil med sin lidt adstadige og udramatiske spillestil sikkert tiltale børn, der ikke er så meget for de mere hektiske arkadespil. Alder: 6 - 8 år.


Bibliotekernes vurdering

d. 11. mar. 2003

af

af

Finn Christiansen

d. 11. mar. 2003

Cd-rom. 3D-platformspil er en underholdende og børnevenlig spilgenre, som primært findes på konsollerne. Her er endelig et godt spil i genren til pc. Zapper er en fårekylling. En dag, hvor han ser tv med sin lillebror Zipper, kommer den onde tyvagtige skade Maggie forbi. Hun terroriserer alt og alle med sine tyverier, men denne gang går hun for vidt. Hun bortfører Zipper til sin rede, og Zapper skal nu redde sin bror og ødelægge alle Maggies æg inden de udklækkes. Den vilde æggejagt går over 18 baner. Den første halvdel af spillet er gennemført lynhurtigt og samtlige baner i træk kan gennemføres på få dage. Mindre børn vil finde spillet passende udfordrende, da der både skal timing og omtanke til for at overleve. Derudover findes der på hver bane hemmelige områder, som vil give lidt større børn ekstra udfordringer - også ved flere gennemspilninger. Voksne vil efter få timer finde gameplayet tyndt og ensformigt, så Zapper - one wicked cricket skal udelukkende betragtes som et børnespil. Styringen er let og overskuelig, præcis som den skal være for at den yngste del af målgruppen kan være med. Det er tydeligt, at Zapper - one wicked cricket er en konvertering fra konsol. Man skal blot bruge ganske få knapper og spillet understøtter hverken mus eller joystick. Grafikken er indbydende blød og farvestrålende, med flotte animationer og imponerende lyseffekter. Figurerne er store på skærmen og det vil også tiltale målgruppen. Spillet har en gennemgående hyggelig tone og er absolut ublodigt. Det minder på mange måder om det populære spil baseret på Disney-tegnefilmen "Græsrødderne". Manualen er med dansk resume. Samlet set er Zapper - one wicked cricket et anbefalelsesværdigt spil, som vil henrykke de 6 til 10-årige.