Bøger / skønlitteratur til børn

Zaza og potten


Beskrivelse


Billedbog. Zaza har fået en potte. Først skal alle hendes tøjdyr og hendes mor prøve potten, men den passer kun til Zaza.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 6. okt. 2008

af

af

Else Lerche

d. 6. okt. 2008

Pegebøgerne er til de 1 1/2-3 årige. Hovedpersonen er fra Afrika. En af hensigterne med bøgerne er at give etniske børn identifikationsmuligheder.

Mylo Freeman udgav i 1998 pegebøger med samme emner: Jeg sover og Potte. Bøgerne kan tåle at blive brugt, da de er trykt på kraftigt, coated papir. Teksten er meget enkel. Illustrationerne er malet i en enkel, bevidst barnlig streg, der er let at aflæse. Kun relevante genstande er medtaget. Illustrationerne er malet i klare, stærke, mættede farver. At der inden for hver farve er nuancer, giver illustrationerne liv og udstråling. De udfylder hele siden, teksten er sat på den modstående side. Forsiden viser Zaza i en situation, bogen omhandler. Bagsiden fortæller om indholdet. I Zaza skal sove skal alle hendes tøjdyr puttes og Zaza og hendes mors godnatritualer gennemføres, inden hun kan sove. I Zaza og potten skal de samme tøjdyr og hendes mor prøve potten, men den passer kun til Zaza.

Der findes en del billedbøger om begge emner, fx Olivia skal sove, 2008 og Katinkas potte, 2008, men uden den etniske vinkel.

De enkle pegebøger er velfungerende og har en fin udstråling. Børn vil uanset hudfarve synes om Zaza. Bøgernes ønske om at give etniske børn identifikationsmuligheder er fint opfyldt.



Informationer og udgaver