Dette er en meget usædvanlig og original bog, der nærmest må betegnes som en stærkt selvbiografisk, filosofisk erkendelsesroman. Den foregår under forfatterens månedlange motorcykeltur gennemUSA sammen med den 11-årige søn Chris, og den skildrer bl. a. hvordan han kommer på sporet af sit tabte jeg. Han har været en del af stederne før - før, da han var en anden, en lidenskabeligtsøgende videnskabsmand, der ledte efter sandheden om begrebet kvalitet og gik så hårdt op i det, at han endte som sindssyg og fik elektrochok, der gjorde ham til den person, han nu er. Detankesystemer han opstillede i sin præ-eksistens, søger han under turen at rekonstruere, samtidig med at han prøver at udvikle langt mere jordnære teorier om kvalitet, bl. a. i forbindelse medmotorcykelvedligeholdelse. Sindsro, gåpåmod og samhørighed med arbejdet er nogle af de elementer, han mener er nødvendige og som samtidig fører til forståelse af kvalitet. Men hvordan opleverdrengen denne tur, denne intensetankevirksomhed, der atter fører faderen hen imod sindssygen? Det handler slutningen om. - Selv for en bibliotekar uden viden om zen eller motorcykler er bogen enstor oplevelse og udfordring. Den er tung, der er megen filosofi og filosofihistorie med, og jeg har bestemt ikke opfattet alt under forfatterens intellektuelle bjergbestigninger, men bl. a.drøftelsen af kvalitetsbegrebet forekom mig meget væsentlig. Jeg tror, at det vil være en bog for en ret begrænset læserskare, men for nogle vil det være yndlingsbogen. Den ligger på et højereintellektuelt plan end det meste vi har, men det skulle jo nødigt forhindre at vi køber den!.