Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Zillah og lykkeperlen


Beskrivelse


Sommerferien er netop begyndt, Zillah og Kathie skal tjene penge og hygge! Men Zillah er ikke helt frisk. Hun får let næseblod, og det viser sig at hun har leukæmi. Så i stedet for den sommer, de havde planlagt, bliver det en sommer med e-mails, telefonsamtaler og kemoterapi.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 5. maj 2004

af

af

Lene Kristiansen

d. 5. maj 2004

Selvstændig fortsættelse af Zillah og mig 04/06. Kathie og Zillah er netop begyndt på deres sommerferie. De glæder sig til at starte på secondary scool og lægge al det barnlige bag sig, men først og fremmest til at tjene penge, holde ferie og hygge. Der opstår lidt konflikter omkring en sigøjnerfamilie på Zillahs forældres campingplads, og optakten til en smule venindejalousi med den 12-årige Rose får vi også. Men det forbliver i småtingsafdelingen, da Zillah får konstateret leukæmi. Kathie er fortælleren, og portrættet af hende og Zillah, deres reaktioner og tanker virker overbevisende. Lidt mere luft er der til de andre personer, de få sidehandlinger og det engelske miljø. Zillah går i gang med en kemobehandling, og da Kathie til sidst får lov at besøge hende, er hun i bedring. Men intet er sikkert ved bogens afslutning og de to pigers historie slutter næppe her. Et troværdigt portræt og en fin balance mellem det meget alvorlige og det livet også indeholder, når man er 11-12 år. For piger på samme alder, et år før og et par efter, som vil få en god læseoplevelse med indhold. En fotografisk forside signalerer klar pigebog.