1/2 mio. sovjetiske soldater kæmpede i 1979-89 i Afghanistan. Her udlægges krigen i frøperspektiv gennem en række krigsoplevelser efter samtale med de involverede og deres familier. For læsere med interesse for russisk og afghansk historie.
Den sovjetiske krig i Afghanistan var enestående brutal og kostede mere end 50.000 mennesker livet. Alligevel er begivenhederne omgærdet af offentlig fortielse. Denne dokumentarbog blev således ved den russiske udgivelse i 1992 stemplet som ærekrænkende opspind af styret. Her fortælles da også en ganske anden historie end den officielle. Nemlig om forråelse, selvmord og druk, mangel på medicinsk udstyr, elendig mad, korruption, krøblinge og seksuelt misbrug af kvindeligt personel. Gennem en kæderække af personlige beretninger gives stemme til krigens soldater, sygeplejersker, enker og mødre. Deres fortællinger bringer læseren ind bag de officielle kulisser og sætter ansigter på krigens brutale konsekvenser for en hel sovjetisk generation og de mange unge, der kom hjem i zinkkister. Forfatteren modtog Nobelprisen i litteratur i 2015.
En rystende bog om kommunismens desillusionerede forfald, og hvordan krigen former og afstumper det enkelte menneske med uoprettelige konsekvenser for både efterladte og overlevende.
Samme koncept som forfatterens Krigen har ikke et kvindeligt ansigtKrigens ansigt. Krigens ansigt indeholder interviews og samtaler med danske soldater i AfghanistanSamme koncept som forfatterens Krigen har ikke et kvindeligt ansigt. indeholder interviews og samtaler med danske soldater i Afghanistan.