Bøger / skønlitteratur til børn / sjove bøger

Zombiehjernen


Beskrivelse


Max og hans venner må denne gang kæmpe mod noget langt farligere end terrorister, og de skal både udvikle deres superkræfter og deres venskab for at klare udfordringen.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 23. jan. 2018

af

af

Martin W Hansen

d. 23. jan. 2018

Max og hans venner bliver kontaktet af en hemmelig organisation, som får dem til at hjælpe med at undersøge et terror-angreb - fra en hær af zombier! For dem der kan lide spændende bøger med superhelte fra ca. 11-12 år og opefter.

Det er 2. bog om de fire venner Max, Eva, Buller og Mini, der har fået hver deres superkraft. Denne gang bliver de kontaktet af en amerikansk organisation kaldet BOPA, som bekæmper terrorisme med paranormale metoder, og før børnene får set sig om står de midt i en zombie-inficeret by, men en lille gruppe seje soldater og besked om at finde den zombie der styrer alle de andre. Der har tidligere være zombieangreb, som det lykkedes BOPA at nedkæmpe, men det virker som om zombierne lærer fra gang til gang, og nu er de blevet rigtigt farlige. Forsiden er endnu en gang lavet af Rasmus Jensen.

Det er en virkelig god fortsættelse til Super 4. Fuld at spænding, humor og (naturligvis) masser af zombie-splatter. Her er noget at komme efter både for dem der kan lide zombie-action og superhelte. Rasmus Jensens flotte forside rammer stemningen i bogen helt perfekt.

Serien her vil egne sig helt rigtigt til dem der kan lide Jacon Kokkedals forrygende Jordens største helte.