Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Zombier!


Beskrivelse


Folk i Arty, Sam og Emmies by er i en fart ved at blive til zombier, og hvis de ikke finder på en løsning i en fart, vil de hurtigt ende som zombiemorgenmad.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 26. aug. 2014

af

af

Martin W Hansen

d. 26. aug. 2014

Bogen henvender sig til dem, der kan lide zombie-fortællinger der ikke er alt for uhyggelige, men gerne ret fjollede. Kan selvlæses fra omkring 8-10 år.

Forfatteren er pseudonym for Barry Hutchison, der bl.a. har skrevet en del på Ben 10-serien. Serien om katastrofedagbøgerne har foreløbigt 3 bind på originalsproget. I denne 1. bog møder vi vennerne Sam, Arty og Emmie, på den dag hvor alle i deres by hastigt er ved at blive til zombier. De voksne er (med en enkelt, underholdende undtagelse) ikke meget værd i en sådan katastrofe, så det er op til børnene at redde byen. Bogen er udformet som en dagbog, med mange faktabokse der giver absolut elendige råd til, hvad man kan gøre i tilfælde af, at man bliver angrebet af zombier. Det er en bog, der ikke tager noget alvorlig, og den er fantastisk, underholdende skrevet. Det er den erfarne Jamie Littler, der har illustreret, og han har den helt rigtige overdrevne/fjollede/sjove streg, der passer perfekt til historien.

Denne serie vil især tiltale dem, der kunne lide Kaptajn Underhylers fjollede univers.

En virkelig sjov og meget fjollet start, på en serie der tegner meget spændende. Meget underholdende og meget anbefalelsesværdig.