Spil / computerspil

Zoo tycoon


Beskrivelse


Simulationsspil. Zoo-simulation. Over 100 eksotiske dyr - elefanter, chimpanser og løver - har du mulighed for at indlogere i din egen zoologiske have. Og der er nok at lave i en zoo! Du skal fodre dyrene og underholde dem, hvis de keder sig, og du skal sørge for, at dine gæster har en god oplevelse.

Anmeldelser (5)


Bibliotekernes vurdering

d. 29. nov. 2005

af

af

Finn Wraae Poulsen

d. 29. nov. 2005

Cd-rom. Dette spil udkom i kølvandet på kæmpesuccesen Rollercoaster tycoon i 2001 og henter i det store hele sin grundlæggende opbygning og spil-idé herfra. I spillet skal brugeren opbygge den ultimative zoologiske have og skabe de optimale betingelser for de enkelte dyreracer. Derudover skal der naturligvis sørges for at havens publikum kan få mad og drikke, at der bliver stillet toiletter op og samtidig skal man have styr på hele økonomien. Man kan vælge at starte med spillets udmærkede tutorial og gradvis få flere udfordringer i de indbyggede scenarier eller man kan starte et freeform-spil, hvor man starter helt fra bunden. Har man internet-forbindelse er det muligt frit at hente nye dyr og scenarier til spillet og disse installerer sig automatisk i spillets menu. Spillets 2D-grafik bærer naturligvis præg af, at udviklingen af det grafiske udtryk går stærkt på 4-5 år, men omvendt vil spillet kunne afvikles uden problemer på lidt ældre maskiner. Spillet appellerer umiddelbart til en yngre aldersgruppe end Rollercoaster-serien, men da det hele foregår på engelsk er sproget en barriere, som kræver en hjælpende hånd fra en voksen person. En stor del af spillets meddelelser til brugeren drejer sig om problemer med dyrenes zoologiske og biologiske miljøer. Her kan yngre spillere få brug for en oversætter for at finde ud af, at man fx skal forsyne indhegningen med en ny type regnskovsjordbund og en bestemt type træer for at dyrene kan trives. Spillet har en PEGI-rating på 3+, men en dansk målgruppe vil være børn fra ca. 8-9 år. Spillet egner sig fint som et familiespil, som også kan give anledning til en snak om dyrenes livsbetingelser. Spillet er på engelsk, men cd-rom'en indeholder en dansk manual i PDF-format.


Bibliotekernes vurdering

d. 9. okt. 2014

af

af

Finn Christiansen

d. 9. okt. 2014

Simulationsspil. Her kan du bygge og passe din egen zoologiske have. Du kan planlægge hvordan den skal se ud og hvilke dyr du vil have i den. Er du 8 år eller ældre, og har du en lille zoo-direktør i maven, så er dette spil for dig.

Over 100 eksotiske dyr - elefanter, chimpanser og løver - har du mulighed for at indlogere i din egen zoologiske have. Og der er nok at lave i en zoo! Du skal fodre dyrene og underholde dem, hvis de keder sig, og du skal sørge for, at dine gæster har en god oplevelse. Med Kinect (som ikke er krævet) kan du komme helt tæt på dyrene, og fodre dem med dine egne hænder. Kinect gør også, at du kan styre mange af spillets funktioner vha. din stemme. Nogle af dyrene kan lære din stemme at kende. Spillet er på dansk.

Det mest imponerende ved spillet er afgjort den flotte grafik og de behagelige og overskuelige menuer. Dyrene ser levende (og venlige) ud, også helt tæt på, når man fx fodrer dem. Spillets hjælpe-baner er rigtig gode, så man bliver oplært i de forskellige gøremål, der er nødvendige for, at din zoo kører optimalt, til glæde for dyr og gæster. Hvis bare du lytter til dyrenes behov for mad og gæsternes behov for at shoppe, og måske får lidt hjælp fra dine forældre, så er spillet ikke så svært. For de lidt ældre spillere er der et challenge mode, hvor der er skruet op for sværhedsgraden. Her er fx økonomi en væsentlig faktor ift. at få din zoo til at fungere. PEGI: 3.

Kinectimals er et lignende spil, hvor man kan passe dyr vha. Kinect-funktioner.


Datatid

2001, nr. 12

af

af

Palle Vibe, Anders Christensen, Jesper Israelsen

2001, nr. 12


Berlingske tidende

d. 9. feb. 2002

af

af

Lizette Ottensten

d. 9. feb. 2002