Københavns Zoo's direktør har i anledning af havens 125 år skrevet en bog om dens historie. Først noget om tidligere tiders menagerier og om havens tilblivelse og udvikling og et portræt afgrundlæggeren Niels Kjærbølling. Derefter hoveddelen, en række kapitler om de enkelte dyrearters historie i haven. Hvornår, hvordan og hvorfra kom de, hvilke bure og anlæg har der været, hvordangik det med at få de forskellige dyr til at yngle osv. Særlig interessante »personligheder« blandt dyrene omtales. Tilsat mange zoologiske oplysninger og gode historier om ansatte og gæster. Tilslut kapitler om gæsterne, tårnet, musikarrangementer m.m. Mange spændende gamle og nye fotos i s/h og nogle smukt reproducerede farvetegninger og malerier. Indbydende typografi og lay-out.Velfortalt og forståeligt. Bogen kan læses som en dyrebog, som en orientering før man besøger haven, som Københavnshistorie og endelig som et eksempel på den udvikling, der er sket fra menageriettil moderne zoo's og dyreparker.For alle københavnske samt større provinsbiblioteker.