Denne pragtudgave af en bog udgives i anledningen af Golden Days festival og gennemgår Københavns historie, arkitektur og markante skikkelser. Til den historisk interesserede, den arkitekturinteresserede og dem, der skal skrive opgave om byen eller blot vil vide mere om vores hovedstad.
I kronologisk rækkefølge beskrives byen København fra Absalons grundlæggelse til nutidens arkitekturboom, 850 år senere. Hvert kapitel er illustreret. Der zoomes først ind på fremmedes blik på København, sådan som den er blevet oplevet af alle fra en fransk journalist eller hjemlige digtere fra landet. Dernæst zoomes ind på fysiske bygninger med fokus på livet, for sluttelig at zoome ind på en række markante personer.
En stor udgivelse både i størrelse og vingefang. Der er ikke en finger at sætte på denne pragtudgave, der med sprogligt overskud og viden formidler 8 århundreders bykultur og liv. Læseren guides kyndigt gennem den omfattende stofmængde. Illustrationerne er smukt gengivne og understøtter fint tekstens pointer. Forsidens sort/hvide fotografi af en opstilling af en fotograf ved Frihedsstøtten er markant og iøjnefaldende.
Festivalen Golden Days har tidligere udgivet den lille bog Bag facaden, der med samme blanding af byhistorie, arkitektur og personhistorie formidlede en del af Københavns bys historie.