Før og efter stemmeretten : køn, demokrati og velfærd
Bogen debatterer 100-års jubilæet for kvinders stemmeret i 2015. Med Grundloven af 1915 blev vælgerskaren mere end fordoblet, men kun få kvinder fik plads i Rigsdagen. Hvor stod den kønsmæssige profil for dansk demokrati og velfærd dengang, og hvor den står i dag, 100 år senere? Med Grundloven fra 1915 blev Danmark det femte land i verden, der indførte stemmeret for kvinder. Den blev et middel til at skabe politiske forandringer, og det var startskuddet til en lang kamp for ligestilling og demokrati. I ti kapitler beskriver eksperter inden for hver deres felt, hvordan kvinders tilstedeværelse og repræsentation i politik har set ud fra slutningen af 1800-tallet og op til i dag – og de giver deres perspektiv på, hvordan den kommer til at præge fremtiden. Bogen ser på, hvilken betydning 1915-grundloven fik for ligestillings- og velfærdspolitikken samt inkludering af kvinder og andre marginaliserede grupper i det danske demokrati. Det handler f.eks. om indvandrere, der i dag er et vigtigt og brændende spørgsmål i den politiske debat. Den kombinerer historiske og politologiske kapitler med det mål at præsentere en bred vifte af tilgange. Den sætter fokus på 1915-grundlovens betydning – et emne, der har været stærkt underbelyst i forskningen frem til i dag. Bidragyderne er Anette Borchorst, Drude Dahlerup, Mai Hostrup Brunse, Niels Finn Christiansen, Jørgen Goul Andersen, Anette Eklund Hansen, Heidi Vad Jønsson, Nina Javette Koefoed, Niels Kærgård, Jytte Larsen og Jytte Nielsen.
Før og efter stemmeretten : køn, demokrati og velfærd
Køn, magt og mangfoldighed
Antologi der præsenterer centrale temaer i moderne kønsforskning. Der gives et indblik i spændvidden inden for forskningen, som handler om alt fra social dumping, unge fædre, kvindegrupper i Folketinget til køn, race og etnicitet.
Konflikt og konsensus : det danske ligestillingspolitiske regime
Målet om ligestilling mellem kønnene har længe været indlejret i den nationale fortælling om dansk demokrati og velfærd, ja ligestilling er ligefrem medtaget i den danske kanon. Der har været stolthed over at være foregangsland sammen med de øvrige nordiske lande. I de seneste årtier er Danmark imidlertid faldet ned ad på de internationale indekser over ligestilling. Er vi overhovedet enige om, hvad ligestilling indebærer? Hvordan forklares eksisterende uligheder mellem kønnene, og hvilke ligestillingspolitiske instrumenter kan accepteres – om nogen overhovedet – på vej mod reel ligestilling mellem kønnene? Bogen giver et substantielt bidrag til forståelsen af det danske ligestillingspolitiske regime gennem analyser af konflikt og konsensus om ligestilling i dansk politik siden 1970. I en ny model om ’de tre spor’ viser bogen, hvordan ligestillingspolitikken er blevet besluttet skiftevis af Folketinget via lovgivning, af arbejdsmarkedets parter i overenskomsterne og af domstolene. I egne surveys undersøges holdninger til ligestilling og ligestillingspolitik både i Folketinget og i den danske befolkning i sammenligning med den svenske og norske. Ud fra forfatternes indgående kendskab til emnet afdækker bogen en række paradokser i dansk ligestillingspolitik.
Køn, magt og mangfoldighed
Antologi der præsenterer centrale temaer i moderne kønsforskning. Der gives et indblik i spændvidden inden for forskningen, som handler om alt fra social dumping, unge fædre, kvindegrupper i Folketinget til køn, race og etnicitet.