Sidste år udsendte Jørgen Gustava Brandt sin første novellesamling, og i år kommer den første roman - eller "et skriveri", som han kalder den - Kvinden på Lüneburg Hede, og hermed har Gustava Brandt med sikker hånd indlemmet endnu en genre i sit repertoire. Romanens jeg, Balthazar, beretter om begivenheder, små og store, personer og tanker fra den periode - tilsynelandende i årene umiddelbart efter 2. verdenskrig - da han et sted i Nordtyskland "skulle konfirmere sin egen absentation". Udfra disse personer og hændelser associeres der - som i hans digte - frit til alle sider, men altid sikkert tøjlet og avet af en artistisk sprogbehandling. Hans prosa har her som i novellesamlingen og de senere digtsamlinger ofte en næsten musikalsk "swingende" kvalitet, hans billeder af både byer og landskaber nærmer sig ofte det surrealistiske. Med disse to prosabøger har Jørgen Gustava Brandt med et slag placeret sig som en af vore betydeligste og bedst skrivende moderne forfattere.