Skrift, subjekt, fiktion

Med en enkelt undtagelse har alle disse stykker været trykt før i forskellig sammenhæng; de fremtræder her i mere eller mindre revideret form. Ikke overraskende er det skriftproblematikken, der spiller den væsentlige rolle, og Per Højholt understreger i sit forord, hvor væsentlig denne problematik er for såvel digter som litteraturforsker. Bogen byder på en række værkanalyser (og enkelte anslag eller forslag til sådanne), og det er med stor fornøjelse og udbytte, man her kan (gen)læse stykkerne om f.eks. Grudtvigs Hil dig, Frelser og Forsoner, Smærup Sørensens At ende som eneboer, Henrik Bjelkes Oceanisk kys og Saturn og Ibsens Gengangere. Det hidtil utrykte bidrag er en fortrinlig læsning af den spændende, men stadig litteraturvidenskabeligt set underbelyste Schack Staffeldts Rosenmøen. - Bogen er ikke helt let at gå til, selv om en ordliste forklarer de værste fremmedord, men den giver dels en udmærket demonstration af Egebaks metode og dels (på denne baggrund) en rækkeanalyser af mere eller mindre centrale værker fra romantik til nutid, så uden at være et must overalt, som det vil ses, vil den være et fortræffeligt og anvendeligt tilbud, hvor behovet findes.

Læs hele vurderingen