Forfatteren har tidligere udgivet bøger om legen og dens betydning. Denne bog er et forsøg på at skrive en børnepsykologi set fra et noget specielt synspunkt, nemlig førskolebarnets forståelseog oplevelse af tid. Et emne som hidtil har været temmelig uudforsket. Det er stort set kun Jean Piaget, som har beskæftiget sig med det psykologiske aspekt af tidsproblematikken. Forfatterenspåstand er, at tiden er en nøgle, der åbner en dør ind til barnets selvoplevelse, som er med til at bygge barnets identitet op. I bogen ses 3 perspektiver på tid: barnets konkrete tidsoplevelser,forholdet mellem tid, sprog og tanke i barnets udvikling og barnets tilegnelse af et fysisk tidsbegreb, hvor abstrakte størrelser som hastighed, bevægelse og afstand kombineres. Et førskolebarnoplever tiden gennem øjeblikkets skiftende stemninger, keder det sig går tiden langsomt, mens den bevæger sig lynhurtigt, når det er optaget af en spændende leg. Ganske kort berøres, hvordan dethøje tempo i nutidenssamfund også sætter sit præg på børnehavens hverdag. Alt i alt er bogen spændende læsning, der dog kræver noget af læseren. Den anderledes måde at anskue tingene på, vilblandt andet kunne virke til inspiration for pædagoger.