Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Trio unite


Beskrivelse


Jon og Khalil er bedste venner - næsten brødre. De er vilde med at game, og det er skydespillet Trio unite, der er deres foretrukne. En krig er brudt ud i virkeligheden, men kan de to venner mon skelne mellem virkelighed og spil. Letlæst roman for 12-15-årige.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 2. feb. 2024

af

af

Mette F. F. Dyreborg

d. 2. feb. 2024

Jon og Khalil er bedste venner - næsten brødre. De er vilde med at game, og det er skydespillet Trio Unite, der er deres foretrukne. En krig er brudt ud i virkeligheden, men kan de to venner mon skelne mellem virkelighed og spil. Letlæst roman for 12-15-årige.

Krigen har bevirket, at der er kommet en ny pige i Khalil og Jons klasse. Det er Iryna, og hun er flygtet fra sit hjemland. Hun elsker også at game, men Khalil og Jons klasselærer har sagt, at skydespil nok ikke er noget for hende lige nu. Jons far er krigsveteran, og han er også påvirket af krigen. Khalils forældre skændes hver dag om krigen, fordi de har en nær relation dertil. Det gør Khalil trist, og Jon prøver at være der for ham. Krigen griber således ind i deres hverdag, men samtidig finder de to venner også tid til at game, og en dag spørger Iryna, om hun må være med.

En fantastisk velskrevet bog om, hvordan krig på forskellig vis påvirker børns liv. Sproget er let at læse og forstå, så børn og unge, der har svært ved at læse, kan koncentrere sig om handlingen i stedet for at skulle afkode svære ord.

En lignende bog om mødet med en flygtning er fx Brune øjne.