Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Ikke Lasse


Beskrivelse


Lasse går i klasse med Sia, og han er misundelig på hende, fordi hun har en helt almindelig familie og masser af venner - eller har hun? Læs bogen og find ud af meget mere om Lasse og Sia. For 13-15-årige, som gerne vil læse en letlæst bog.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 22. mar. 2024

af

af

Jeanette Pejtersen

d. 22. mar. 2024

Lasse går i klasse med Sia, og han er misundelig på hende, fordi hun har en helt almindelig familie og masser af venner - eller har hun? Læs bogen og find ud af meget mere om Lasse og Sia. For 13-15-årige, som gerne vil læse en letlæst bog.

Sia og Lasse går i klasse sammen, og de er naboer. Lasse har det svært i skolen og får ofte raserianfald, når de andre pirrer ham. Lasse bor alene med sin mor. Sia bor sammen med sin mor, far og lillebror, og hun har masser af venner. Lasse er misundelig på Sias liv, men en dag får han et kik ind bag facaden hos Sia, og opdager, at der er noget helt galt derinde. Sia og Lasse finder ud af, at de begge har deres "lort at deale med" og, at de måske oven i købet virkelig godt kan lide hinanden. Teksten er delt ind i 32 kapitler, og hedder enten "Sia" eller "Lasse". Der er ikke illustrationer til teksten. Bogen har hårdt omslag.

Rigtig god letlæst historie, som belyser mange relevante emner omkring unges liv både i skolen, i fritiden og hjemme. Den tager bl.a. det alvorlige emne op omkring børn, der lever i misbrugsfamilier. Det bliver virkeliggjort rigtig fint og meget realistisk her, hvor Sia ikke bare bliver ked af det, men faktisk siger fra og opponerer mod sin far. Sproget er realistisk og flyder godt med megen dialog og korte sætninger.

En anden let læst bog for unge kunne være Flora, sæson 14, som er i serien "Fixlix", og har nogle af de samme temaer som i "Ikke Lasse".