Til alle dem der vil forlade mig : ballader

Forfatterens korte, men tankevækkende erindringer og søgen efter mening i lyset af sin fars død. Autofiktiv lyrik for alle, der interesserer sig for far-søn-forholdet.

Efter sin fars død befinder forfatteren Gustav sig i et eksistentielt tomrum. Han søger en sorg, der aldrig kommer, og alle de smukke følelser, han forestillede sig, at sorgen ville indeholde, udebliver. Som enke blomstrer moren op og genfinder sig selv, samtidig med at den følelsesmæssige afstand, Gustav havde til faren, træder frem igen overfor moren. Det er en historie om at finde sig selv, hige efter anerkendelse og forsone sig med omstændighederne. Den er skrevet som en kombination af korte, reflekterende fortællinger, samt tekst i kursiv, der stammer fra optagelser af moren.

Bogen igennem fornemmer man en stemning af melankolsk kedsomhed, der viser sig i forfatterens længsel efter sorgen snarere end glæden. Litterært forsøger forfatteren at fremmane det, han ikke har præcise ord for; den dybt personlige og subtile skønhed, der ligger i smerten og savnet. Det understreges godt med en afdæmpet og lidt livløs litterær stil, der ligger parallelt med bevægende refleksioner, der på trods af deres minimalisme stikker dybt.

Søgen efter accept af én selv og forsoning med den fortid, der gør det svært, gennemsyrer Édouard Louis’ forfatterskab, fx i Forvandlingens metode.

Læs hele vurderingen