Max bliver født i 1912 i Berlin, som søn af en pelshandler. Efter en affære må han flygte fra nazisterne til Brasilien, hvor det lykkes ham at starte et nyt liv. Men fortiden forfølger ham, og han må tage skæbnen i egen hånd. For læsere af almenmenneskelige kortromaner i en historisk kontekst.
Max vokser op i Berlin i mellemkrigsårene. Hans far ejer en pelshandel, og hele sit liv har han været fascineret af de bløde pelse, især skindene fra diverse kattedyr. Samme kærlighed nærer han dog ikke for faderens udstoppede tiger, som han er panisk angst for. Efter en affære flygter Max fra tyske nazister til Brasilien med et fragtskib med eksotiske dyr, og skæbnen vil, at skibet synker, og Max ender i en robåd med en jaguar ombord. Helskindet når han Brasilien og et nyt liv, men det er som om fortiden forfølger ham, indtil han endelig tager sagen i egen hånd. Bagerst forfatterens efterord omkring et muligt plagiat i bogen "Pi´s liv".
Stilfærdig og velskrevet kortroman om en ung mands vej i livet og om at stå op for sig selv og sin ret til at være i verden. Bogens lavmælte humor og sympati med sin hovedperson, gør dette til en fin lille læseoplevelse, for yndere af sproglig elegance.
Det er helt oplagt at sammenligne med den noget længere Pi's livKentauren i haven, der er beskyldt for at plagiere Scliars ide. Læs også forfatterens egen Kentauren i haven, der ligeledes handler om identitet og at leve i eksilDet er helt oplagt at sammenligne med den noget længere Pi's liv, der er beskyldt for at plagiere Scliars ide. Læs også forfatterens egen , der ligeledes handler om identitet og at leve i eksil.