I en sporvogn i Göteborg mødes Horace Engdahl og den afdøde filosof David Hume i en samtale, der bringer os dybt ind i 1700-tallets konversationskultur og udforsker moralens oprindelse. Midt i det hele svæver det store spørgsmål: Findes der virkelig godt og ondt? Til læsere, der nyder intellektuelle samtaler.
Den svenske litteraturkritiker og essayist Horace Engdahl indleder en fiktiv samtale med den afdøde skotske filosof David Hume (1711-1776). Engdahl, der selv har stået i orkanens øje i svenske debatter om ret og moral, bruger her Humes opfattelse af moralen som "følelsernes slave" til at stille spørgsmål ved selve begrebet moral. For Engdahl er moral de andres følelser, omgivelsernes følelser, mængdens følelser. Engdahl kommer i sin samtale med Hume rundt om bl.a. salonkultur i 1700-tallet, moralister, luksus, det geniale og det almene, køn og intelligens og godt og ondt. Undervejs afbrydes dialogen af essays, der belyser kulturelle og filosofiske spørgsmål; andre digtere og filosofer byder ind, mens Engdahl drømmer om en dannet konversationskultur.
Endahl er en fantastisk stilist og leverer her en forsvarstale for et spirituelt, luksuriøst og frit debatterende liv. Det er umuligt ikke at læse bogen i lyset fra skandalen omkring Det Svenske Akademi i 2018, som Engdahl var blandet ind i, men bogens rækker langt udover dette og er en nydelse at læse.
Læs også Ditlev Tamms Skabt som mand & kvinde, som også omhandler fransk salonkultur og moral.