Seth Hubbard begår selvmord og efterlader sig et håndskrevet testamente, hvor hele hans formue går til hans sorte husholderske Lettie. Jake Brigance er udpeget som advokat for boet og bliver kastet ind i et eksplosivt retsopgør, der vækker gamle racerelaterede sår i det sydlige Mississippi. Til læsere af velskrevede retssalsdramaer.
Seth Hubbard er en gådefuld skikkelse i Clanton, Mississippi. Kort efter hans selvmord modtager advokaten Jake Brigance et brev med et nyt håndskrevet testamente. Det annullerer det tidligere og efterlader næsten hele formuen til Hubbards sorte husholderske, Lettie Lang - til stor overraskelse for alle, ikke mindst hans to voksne børn. De rejser straks sag, og kaster Jake ud i et dramatisk retsopgør, om det nye testamentes gyldighed.
En velskrevet og spændende bog med et drama, der stille og roligt - og med flere overraskelser undervejs -oprulles hen over siderne. Tempoet er ikke helt så højt som i andre af Grishams bøger, men man er godt underholdt. Selve retssagen fylder kun ca. en femtedel af bogen, så det er især opbygningen dertil, man følger. Bogen er 2. del i serien om Jake Brigance og foregår tre år efter 1. del Øje for øje Bøgerne kan læses uafhængigt, selvom der henvises en del til begivenheder i den første.
Man kan også finde retssalsdrama i AdvokatenLimousineadvokaten og LimousineadvokatenMan kan også finde retssalsdrama i Advokaten og .