Hvor går kærligheden hen, når de nærmeste dør, og tør hjertet mon åbne sig igen? Korte, udtryksfulde digte, der formidler et råb om håb, om forældreløshed og om nye ståsteder med poesien som "smertemusik". For læsere af dansk lyrik.
Kontaktbogen - eller i ældre tider meddelelsesbogen mellem skole og hjem - manifesteres her som en poesibog, der kan holde en tråd til de relationer, der ikke er mere. Bogen er inddelt i fire dele og bevæger sig fra minder over nutid til en mulig ny fremtid. Der er enkelte figurdigte og ellers korte strofer, der sætter fokus på sorg, styrke, længsel og forandring. Digtene kredser om den personlige tragedie ved at miste de nære, men også tanker om tab i naturen og verdens tilstand på en brændende klode. Der er flere referencer og associationer til fortiden og kunstnere, som "de små synker", Turells "jeg holder af...", Inger Christensen m.m. Forsiden er udformet som tidligere tiders kontaktbog.
Letlæste og effektfulde digte, som mange kan relatere til og hvor associationerne og metaforerne er forfriskende. Der er en underliggende humor og et lyst sind indlejret i digtene og skønne ord som fx mørkefragt og fortovsvals og det afsluttende cirkulære: "at leve er at længes...". Banalt måske, men sandt, for vi dør jo alle, men hvem lytter egentlig, når ens største fans er borte?.
Andre, der skriver om sorgfuld længsel er Christel Wiinblad, Nicolaj Stochholm og Søren R. Fauth med Du skal leve, jeg skal dø.