Bøger / faglitteratur

Kroppens fænomenologi


Beskrivelse


"KROPPENS FÆNOMENOLOGI forener det store afsnit om kroppen i PHÉNOMÉNOLOGIE DE LA PERCEPTION (1945) med det vigtige forord om, hvad fænomenologi egentlig er. Hvor Jean-Paul Sartre (1905-80) så på eksistensens vilkår og frihedens veje med fokus på bevidstheden og refleksionen, var vennen Maurice Merleau-Ponty (1908-61) optaget af kroppen og den opfattelse (perception), der har med sansning, seksualitet og situerethed i verden at gøre. Med afsæt i Edmund Husserls (1859-1938) fænomenologi brød Merleau-Ponty således med det gamle syn på mennesket, der alene ser kroppen som redskab og objekt for erkendelsen, I realiteten forholder det sig modsat: kroppen er personlighedens egentlige subjekt, for det er gennem kroppen, at bevidstheden og eksistensen tager form. Det er med kroppen, at vi er til stede i verden og i kontakt med tingene og den mening, vi selv udkaster; det er som krop, vi taler, tænker, erkender og folder den bevidsthed ud, der selv har en tilbøjelighed til at se sig som noget enestående og selvberoende. Begge tekster er oversat af Bjørn Nake.".

Indhold

Seneste udgave,

KROPPEN Oplevelsen og den objektive tanke. Kroppens problem -- 1. Kroppen som genstand og den mekanistiske fysiologi (Neurofysiologien selv overskrider den kausale tænkning ; Fænomenet fantomlem: den fysiologiske forklaring og den psykologiske forklaring er lige utilstrækkelige ; Mellem det ’psykiske’ og det ’fysiologiske’: eksistensen ; Fantomlemmets flertydighed ; ’Organisk fortrængning’ og kroppen som medfødt kompleks) -- 2. Kropsoplevelsen og den klassiske psykologi (Egenkroppens ’permanens’ ; ’Dobbeltsansninger’, kroppen som affektiv genstand, ’kinæstetiske sansninger’ ; Psykologiens nødvendige tilbagevenden til fænomenerne) -- 3. Egenkroppens rumlighed og motorikken (Positionsrumlighed og situationsrumlighed: kropsskemaet ; Analyse af motorikken ifølge Gelb og Goldsteins tilfælde Schneider ; ’Konkret bevægelse’ ; Orientering mod det mulige, ’abstrakt bevægelse’ ; Bevægelsesudkastet og motorisk intentionalitet. ’Projektionsfunktionen’ ; Kausal forklaring af fænomenerne ved visuel defekt er ikke mulig ; Forklaring af fænomenerne gennem refleksiv analyse ved ’symbolfunktion’ er ikke mulig ; ’Symbolfunktionens’ eksistentielle grund og sygdommens struktur ; Eksistentiel analyse af ’perceptionsforstyrrelser’ pg ’intelligensforstyrrelser’. Den ’ intentionelle bue’ ; Kroppens intentionalitet ; Kroppen er ikke i rummet, den bebor rummet ; Vanen som motorisk tilegnelse af en ny betydning) -- 4. Egenkroppens syntese (Rumlighed og kropslighed ; Kroppens enhed og kunstværkets enhed ; Den perceptuelle vane som tilegnelse af en verden) -- 5. Kroppen som kønsvæsen Seksualiteten er ikke en blanding af ’forestillinger’ og reflekser, men intentionalitet. Væren i en seksual situation ; Psykoanalysen. Eksistentiel psykoanalyse er ikke en tilbagevenden til ’spiritualisme’ ; Seksualiteten udtrykker eksistensen ved at virkeliggøre den ; Det seksuelle ’drama’ kan ikke reduceres til et metafysisk ’drama’, men er metafysisk og uoverskridelig) -- 6. Kroppen som udtryk og talen (Empirismen og intellektualismen er lige utilstrækkelig i afasiteorien ; Sproget har en mening ; Sproget forudsætter ikke tanken, men fuldbyrder den ; Tanken er i talen ; Tanken er et udtryk ; Forståelse af gestus ; Den sproglige gestus. Naturlige tegn og rent konventionelle tegn findes ikke ; Transcendensen i sproget ; Bekræftelse ved moderne afasiteori ; Udtryksmiraklet i sproget og i verden ; Kroppen og Descarte’s analyse)


Tidsskrift

Artiklen er en del af

Artiklerne i  handler ofte om

Artikler med samme emner

Fra


Artikler

Alle registrerede artikler fordelt på udgivelser

...

...

...

...

...


Anmeldelser (6)


Bibliotekernes vurdering

d. 4. jan. 2010

af

af

Erik Nicolaisen Høy

d. 4. jan. 2010

Bogen henvender sig til filosofisk interesserede, og den bliver også brugt inden for menneskerelaterede uddannelser, fx pædagoger, sygeplejersker og undervisere.

Forfatteren (1908-1961) er fransk filosof. Bogen indeholder forordet og kapitlet om kroppen fra forfatterens hovedværk. Det bygger på Edmund Husserls fænomenologi og er et hovedværk inden for fænomenologien. Pga. bruddet med Sartre i 1950'erne var Merleau-Ponty lidt ude i kulden, men de seneste 10 år har dette hans hovedværk fået en renæssance, og der findes flere nyere introduktioner til hans fænomenologi. Hans fokus er den erfarede, levede krop, ikke så meget kroppen som fysiologisk eller psykologisk objekt. Bogen beskriver kroppen som noget særligt, ikke reduceret til bare fysiologi eller psykologi. Det er en erkendelsesteoretisk indgang til fx bevægelse, mennesket som kønsvæsen og udtryk og tale. Noterne udgør 25 sider af bogen. Den er nogenlunde forståelig for viderekomne.

Denne 2. udgave har erstattet 1. udgavens introduktion med forfatterens eget forord (25 sider) til værket.

Hovedværk inden for fænomenologi og kropsfilosofi.


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Søren Brunbech

d. 18. dec. 2018

Forlaget har specialiseret sig i at udgive vigtige, men ofte vanskeligt tilgængelige, filosofiske tekster. Her er det et uddrag af den franske filosof Merleau-Ponty's hovedværk Phénoménologiede la perception (1945). Merleau-Ponty var jævnaldrende med Sartre og indtager en central placering i nyere fransk filosofi. Filosofihistorisk tilhører han fænomenologien (som Heidegger ogHusserl). Hvor den klassiske opfattelse af bevidstheden har som udgangspunkt 'jeg tænker at' er fænomenologernes 'jeg kan', og i Merleau-Ponty's version er dette 'jeg kan' givet med kroppen,hvilket igen fører til, at den klassiske filosofis modsætning mellem subjekt og objekt kan overvindes. Ole Fogh Kirkeby har en 10 sider lang introduktion til den vanskeligt tilgængelige tekst, mensdet omfattende noteapparat og litteraturhenvisningerne er fra originaludgaven, dog med angivelse af danske oversættelser. En god og ikke så vanskelig introduktion til Merleau-Ponty får man i GosvigOlsen's: Filosofien i Frankrigeller Frankrig i filosofien (1993). Målgruppen vil især være filosofistuderende på universitetsniveau.


Weekendavisen

d. 19. maj 1995

af

af

Frederik Stjernfelt

d. 19. maj 1995


Information

d. 8. dec. 1994

af

af

Søren Gosvig Olesen

d. 8. dec. 1994


Jyllands-posten

d. 1. nov. 1994

af

af

Per Højholt

d. 1. nov. 1994


Nord nytt

1996, nr. 61

af

af

Signe Fensholt

1996, nr. 61