Rick og Bass er fanget i teenagetidens trummerum, hvor der ikke længere er noget skole, og endnu ikke et arbejde. I stedet er det tiden, hvor man skal finde sig selv. Dagene går med at lave småballade og drømme om flippermaskiner og piger, for Bass's vedkommende Jeanie, der arbejder i arkadehallen. Men den daglige trummerum minder mere om at være fanget i et flipperspil. Tegneseriens Titel, "Death Save", stammer fra taktikken, hvor man rent fysisk skubber til en flippermaskine, for at undgå at kuglen ellers uundgåeligt falder ned i hullet nederst i maskinen og man dermed mister kuglen og taber spillet. Måske er det sådan et death save, der skal til for at rette op på Bass's tilværelse?