20. juni 2016

Bibliotekernes vurdering af Stine Bille

Print

Elge lever tæt på søer, og er dygtige til at svømme. Du kan læse om hvor elgen lever, hvilke fjender den har, samt hvor i Danmark man har sat fem unge elge ud i naturen. En let fagbog i serien "Læs med lyd og film. Fakta A" til børn på 7-8 år

Beskrivelse

I kort tekst fortælles om elgens levevis, parring og elgens kalve. Bogen beskriver dyrets fjender, og forklarer hvorfor kun hver anden kalv overlever inden for de første 6 uger. Tilsidst kan man læse om, hvor fem elge er med i et naturplejeprojekt i Nordjylland. Fagudtryk er fremhævet med fed skrift, og forklares nederst på siderne. Forrest har bogen indholdsfortegnelse og bagest er der stikordsregister. Teksten kan læses op ved hjælp af QR-kode

Vurdering

Det er en god fagbog, som introducerer læseren til mange naturfaglige begreber. Fotos, de små QR-filmklip samt muligheden for oplæsning er et plus for bogen. Bogen har lix 13, og kan fint anvendes til faglig læsning i indskolingen

Andre materialer om samme emne

Der findes mange bøger i denne serie fx Slanger. Der findes ikke andre så lette bøger om elge, men en grundigere end den her anmeldte kunne fx være Skandinaviske dyr - elgen