12. okt. 2020

Bibliotekernes vurdering af Thomas Glud

Print

Digtene er indtryk, observationer og refleksioner, ofte inspireret af skoven eller havet. Stilen er abstrakt. Til den garvede lyriklæser

Beskrivelse

Digtene i Steen Andersens "Synopser" er abstrakte beskrivelser af oplevelser og refleksioner. Landskabet, naturen og årstiderne er værktøjer, som digteren tager i brug til at beskrive sindsstemninger. Især skoven og havet samt det at rejse spiller en hovedrolle i digtene

Vurdering

En synops eller synopsis er et detaljeret kortfattet anslag til noget større - en nedkogt form af en endnu ikke udfoldet helhed. Sådan får man det også med digtene i "Synopser". Deres grad af abstraktion gør dem svære at følge. Tag fx de første fire linjer i digtet hvid brænding: "Stemmer er spor og solen står højt/ hvid brænding i søvnen/ årenes geografi har tomme felter/ kompasrosens øjne er historier". Digtene har uden tvivl føltes som store bølger i skriveprocessen, men nu når de når ind til kysten og læserens søgende blik, er de blot bølgeskvulp og synopser, små anslag til noget større. Digtene "Skibet" og "Køernes bevægelser" lykkes i højere grad på grund af deres henvisning til det konkrete

Andre materialer om samme emne

Digtenes brug af ordet granerne får mig til at tænke på den svenske digter Tomas Tranströmer, Samlede Tranströmer