Bøger / faglitteratur til børn / eventyrspil

Gravhøjen ved Caetharlach og Under Tågefjeldet : to eventyr til Midgård - i fantasiens rige


Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 19. dec. 2018

af

af

Knud Stadelund (skole)

d. 19. dec. 2018

Hermed udsendes to rollespilseventyr i Midgård-serien, der spilles af en spilleleder samt 5-7 personer. I 'Gravhøjen ved Caetharlach' er opgaven at finde måneseglen til druiden Gwyddon, og i det noget længere 'Under Tågefjeldet' gælder det om at finde 'Orifahels ring', der besidder mystiske egenskaber. Hvert eventyr indledes med en introduktion og information til spillelederen, derefter følger eventyret, og bagest i bogen er der spildata for væsnerne i eventyrene. Indholdet henvender sig sig primært til spillelederen, der skal videregive informationerne til spillerne/eventyrerne undervejs. Det er spændende, men ikke helt enkle opgaver, der foregår i velkendte fantasykulisser, og hvor spillenes succes afhænger af spillelederens overblik og kendskab til de mange data, som må fremgå af Midgårdreglerne. Den trespaltede tekst, der kan selvlæses fra 6.-7. kl., har en tæt typografi, og s/h illustrationer og kort understøtter indholdet. Rollespillene henvender sig til inkarnerederollespilfans fra 8.-9. kl., der vil nyde at løse også disse opgaver.


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Inger Søndergaard

d. 18. dec. 2018

Et hæfte med to eventyrspil, der knytter sig til fantasy-rollespilsbogen Kathe: Midgård i fantasiens rige 92/05, der er grundbogen til spillet. Eventyrmodulet her henvender sig tilspil-ledere, og det forudsættes at universet, reglerne og figurskabelsen m.v. er læst og velkendte. Hæftets to eventyr kan spilles selvstændigt eller som led i en spillekampagne i grupper på 3-8spillere. De kan spilles i forlængelse af hinanden, men de virker ellers ret forskellige. I det første eventyr er opgaven at finde et berømt månesegl blandt de døde i gravhøjen ved Caetharlach.Opgaven er beskrevet teknisk detaljeret men uden raffinerede detaljer. Bogens 2. eventyr er derimod skrevet i et blomstrende sprog og fuld af små overraskelser, opgaver og detaljer - inspireret afTolkiens værker. Opgaven er at finde Orifahles ring i hulerne under Tågefjeldet, og undervejs møder man et utal af mystiske personer/væsner. Hæftet er i A4-format og i samme layout som grundbogenog også med et dramatisk og flotomslag. Bogen er forsynet med kort og s/h tuschtegninger af svingende stemningsgivende eller oplysende værdi. Eventyrmodulet er især for Midgård rollespillere, mendet kan også bruges som inspiration til andre rollespil. Fra 12 år.



Informationer og udgaver