Michael Valeur, som tidligere har udgivet digtsamlingerne Mørkets splintrede øje (1982) og Kærlighed til kniven (1985), får hermed sin debut som prosaforfatter. Bogens titel er samtidig navnetpå den kvindelige hovedperson i hver af de tre lange noveller -eller fortællinger som forfatteren kalder dem. Fælles forden psykologiske portrættegning i novellerne er oplevelsen af at personernesdagklare bevidsthed og tilsyneladende rationelle adfærd kun er at tyndt dække over en skrøbelig virkelighed, der fra det ene øjeblik til det andet kan forsvinde ned i et sort hul af fortrængninger,irrationalitet og angst. Forfatteren tager udgangspunkt i den genkendelige virkelighed, men det der interesserer ham er personernes 'natside' og bevægelsen hen imod følelsernes og seksualitetensgrænseområder. Tendensen findes andre steder i tidenes danske litteratur, bl.a. hos Morti Vizki, men svagheden i MVs fortællinger er at de placerer sig i et ingenmandsland mellem gammeldagsskæbnetro og modernepsykologi, uden at kunne beslutte sig for det ene eller det andet. Bag disse noveller sporer man forfatterens glæde ved at fortælle en god historie, men disse gode anslagmodsvares endnu ikke af en tilstrækkelig sproglig og kunstnerisk formåen.