Oplevelsen af at befinde sig i en kaotisk virkelighed, hvor der mangler et fast centrum, er et gennemgående tema hos den unge generation af danske lyrikere. Det kan formuleres med ironi og sort humor hos f.eks. Katrine Guldager, eller med alvor og et strejf af patos som det sker her i Tore Ørnsbos, (f. 1970), debutdigte. "Noget har revet sig løs", dagene dingler afsted og mangler retning, registreret af et jeg, der spørgende og iagttagende kigger sig omkring. Digtene leverer små skarpe portrætter af tiden og af digterjeget, hvadenten scenen er storbyens hektiske gader og cafeer, eller en fjern bjerglandsby i Peru. Han er på en gang hjemme og fremmed overalt: "en ubefaren letmatros/ påmønstret et skib for drømmeartister/ et stykke fluepapir for mit sinds/ tåbelige indfald". Poeten ser overalt det samme, og giver det teksterne en vis enstonig karakter, er samlingen til gengæld homogen, gennemarbejdet, og udtryk for en sproglig energi, der giver løfte om at dette er en debut med udviklingsmuligheder.