Bøger / faglitteratur til børn / forsøg

Natureksperimenter


Beskrivelse


22 eksperimenter med spirer og rødder, brug øjnene, planteliv, i køkkenet og forskellige tricks.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 28. feb. 1997

af

af

Lasse Andersson (skole)

d. 28. feb. 1997

En velment bog, der ikke bringer væsentligt nyt. På 22 dobbeltopslag gennemgås forkellige små biologiske eksperimenter, der alle kan udføres uden den store brug af hjælpemidler. Spirende gulerodstoppe, bønner der spirer på fugtigt trækpapir, farveaftryk af blade, sporemønstre fra svampe, bønner der spirer i gips, andre bønner der søger lyset, myrer der søger sukkervand, forpjuskede fjer der gøres glatte igen osv. Det er stort set meget traditionelle natureksperimenter for de mindre børn. Hvert eksperiment er illustreret med gode farvefotos og tegninger. Teksten er forholdsvis begrænset og kan derfor læses fra 3. klasse - men på det tidspunkt har eleverne uden tvivl mødt de fleste af eksperimenterne i f.eks. natur/teknik, måske i en lidt anden form. Bogen vil derfor være mere egnet i børnehaveklasse - 1. klasse med en lærer som vejleder og tekstlæser. Vi har mange bøger på skolebiblioteket, der giver gode ideer til natureksperimenter, f.eks. årstidsserien Hurra det er... af Jørn Jensen fra 1995-96. Derudover findes der masser af undervisningsmateriale til natur/teknik der har gode natureksperimenter både inde og ude.


Bibliotekernes vurdering

d. 28. feb. 1997

af

af

Lene Kristiansen

d. 28. feb. 1997

Natureksperimenter er en fin bog for nysgerrige og naturinteresserede børn fra ca. 5-8 år og deres forældre. Bogen indeholder først og fremmest små forsøg, men har også kreative indfaldsvinkler og såkaldte "øjneåbnere" til nogle af naturens små mærkværdigheder. Indholdet er opdelt i 5 hovedafsnit: spirer og rødder, at bruge øjnene, planteliv, forsøg med mad samt forskellige tricks. Flere af forsøgene er gamle kendinge... den med at få gulerodstoppe til at spire er åbenbart uomgængelig, og den med at få planter og frø til at spire er også set før. Men der er også enkelte nye ideer, og indholdet under ét er passende både i sværhedsgrad og udholdenhed til målgruppen. Krekeler/Rieper-Bastian har tidligere lavet Spændende eksperimenter fra 1992. Bogen her er lavet efter sammen formel, illustreret både med fotos og tegninger, som sammen udgør en fin helhed. Teksten henvender sig til børn, men er skrevet for den voksne.


Folkeskolen

Årg. 114, nr. 25 (1997)

af

af

Kaare Øster

Årg. 114, nr. 25 (1997)