Lars Kampmann har AIDS, og han fortæller i et åbenhjertigt interview om sit liv med sygdommen. Hvornår den startede, ved han ikke præcist, men allerede i 1980 mærkede han symptomer, som han nuhenfører til sygdommen. Først 7-8 år efter turde han erkende og få diagnosticeret det, hans krop gennem årene havde advaret om. Lars K. fortæller uden hæmmende blufærdighed om sit liv som bøsse iUSA, sygdomsforløbet, vennernes reaktion og sin egen dødsangst, og om de talrige besværgelser i form af lægemidler, fysisk og mental træning samt diverse naturmediciner, han bruger til at bekæmpevirus'en. Endnu har han ikke opgivet håbet om at overleve - men han har accepteret tanken om døden og lever livet intenst i dens skygge. Man får gennem interviewet indtryk af en afklaret ogsympatisk person, og bogen kan måske ved sin frimodige ærlighed være med til at give et mere nuanceret syn på den angstvækkende sygdom og dens ofre - men jeg tror, at den vil have størst værdi formennesker i sammesituation og deres nære omgivelser, fordi den kan danne basis for samtaler om et meget følsomt emne, bedre end nøgtern faglitteratur eller veldrejet fiktion som f.eks. OsbornesIntim kontakt.