Udkommet første gang i 1970, ledsaget af meget flotte anmeldelser. Nu udsendes et fotografisk optryk, hvor kun omslaget er ændret: forsiden viser et surrealistisk mandsportræt (Georg Grosz,1919). Det passer godt til den 165 sider lange tekst, hvis eneste trad. form er opdelingen i 20 afsnit. De første 10 indledes med kursivlinjen: »Under enhver sten er der en rede af ord . . .«. Ogsom man vender blad, er man midt i en rede -nej, en heksegryde af ord, billeder, handlinger, associationer. Så skiftes der foran de sidste 10 afsnit til: »Under enhver rede af ord er der en sten;«virkningen er Inger Christensensk - og opdelingen kan bruges til at trække vejret igennem dette sammenhængende tekstdrama uden ende, uden begyndelse; som uendelige drømmesekvenser, aldelesuforudsigeligt sat sammen. Alvard er en flere-i-én figur, og fortæller-rollen, hvis perspektiv og ikke-identitet han deler med andre, forrykkes ustandseligt. Bogen virker lige så »sær« og højligeksperimental som for 12 årsiden, men som sådan også lige så frisk, nutidig og dermed aktuel som dengang. Men sikkert er den ikke alt for slidt, og på de mange større/store heltidsbiblioteker,hvor den bør stå, er fornyelse eller supplering nok overflødig.