-men Lillefant havde et hul i sin snabel

Sprogligt er der ikke noget at komme efter i denne højtlæsningsbog, for forfatteren har som mangeårig sproglærer/røgter naturligvis det store sprogkørekort. Så teksten er klar, varieret og mundret. Selve historien er da også både sød og blid, men lige på kanten af det sukkersøde. Det er en vrøvlehistorie om en lille elefant, som må igennem mange trængsler, fordi en nærsynet spætte laver hul i hans snabel, så den kun kan sige "pssst". Han farer vild og møder undervejs mange mærkelige figurer. Han rejser tur/retur til månen, deltager i et bryllupsoptog, farves rød i et spisekammer for til slut at blive familiesammmenført med sin forsvundne mormor i Zoo. En prop i snabelen gør, at han heldigvis kan trutte besked til sine forældre. Det er en historie, hvor der både sker for meget og for lidt. Der introduceres hele tiden nye finurlige bipersoner som strikkende giraffer, talende huse, snurretoppe og lirekasser, som puster den noget tynde handling op uden at gøre den rigtig spændende. Bogen er ikke uden humor, men indhold og tone egner sig bedst til børn fra 3 år, og de klarer ikke så lang en tekst. Det kan børn fra fem år, men de vil nok kede sig. Bogen ser lækker ud med en fin farveforside og mange søde og humoristiske ill. i s/h.

Read the full assessment

Oplæsningsbog fra 4 år med et stille og lidt tamt indhold. Når børnene i 4. kl. selv kan læse bogen, vil indholdet ikke være aldersvarende. Bogen er inddelt i 28 små kapitler, hvor sort/hvide illustrationer understøtter teksten. Lillefant bor i urskoven sammen med Lillefantfar og Lillefantmor. Under en middagslur vågner Lillefant op med et hul i snabelen. Det viser sig at en spætte har lavet hullet. Den troede, at snabelen var en træstamme. Nu kan elefantungen ikke trompetere og tilkalde andre elefanter. Snabelen får en forbinding, og Lillefant begiver sig herefter ud i verden. Her møder han mange - både venner og fjender. Heldigvis hjælper snurretoppen, lirekassen og månen den på vej, men han ender alligevel i zoologisk have, hvor direktøren burer ham inde. Den gamle hunelefant i zoo er hjælpsom og kærlig, og det viser sig da også, at de er i familie med hinanden. På bagerste side er et portræt og en lille bibliografi over forfatteren.

Read the full assessment