Det er en trist skæbne, der folder sig ud for læserens øjne. Lilli Jahn blev født i år 1900 i en tysk, velhavende jødisk familie og endte sine dage i Auschwitz. Det særlige ved hendes skæbne er, at hun blev ved at skrive breve til sine 5 børn - næsten lige til det sidste, og denne bog bringer uddrag af den kærlige brevveksling mellem hende og børnene. Der er næsten tale om en røst fra graven. Hendes liv blev ikke nogen dans på roser trods de gode opvækstbetingelser. Hun uddannede sig til læge og på medicinstudiet mødte hun Ernst, som hun straks følte sig åndsbeslægtet med. Forelsket til op over begge ører, mærker hun ikke Ernst's forbehold og ser også gennem fingre med, at han har flere forhold kørende ved siden af. Ægteskab og 5 børn bliver det dog til, men de to læger når ikke at praktisere sammen længe, før nazisterne kommer til magten og begynder deres vanvittige begrænsninger over for jøderne. I 1942 lader Ernst sig skille fra Lilli, fordi han har fået et barn med en anden kvinde, og så ryger Lillis sidste bolværk mod det nazistiske samfund. Bogen er bygget op over Lillis omfattende brevveksling, og det er hendes barnebarn der kommenterer og knytter sammenhæng mellem de enkelte livsfaser. Gribende læsning der må røre enhver.