Books / nonfiction

"X" - en komplet indføring i Martinus' kosmologi. Bind 1


Description


Gennemgang af Martinus' (1890-1981) billede af verdensaltets åndelige grundlag og struktur, dets evige love og principper.

Reviews (3)


The libraries' assessment

d. 17. Mar. 1997

By

By

Martin Hjelmborg

d. 17. Mar. 1997

I forhold til 1. udgave (bd. 1, 1986) består ændringerne primært i, at der er tilføjet uddybende forklaringer mange steder i den i bd. 1 eksisterende tekst. Mest i form at et par forklarende ord i parantes efter en sætning. Dog et enkelt sted (s. 96-97) er der tale om et indskud på en hel side (om forholdet mellem Jeg'et og livsprincipperne) i forhold til 1. udg. To steder er illustrationer skiftet ud og det ene sted (s 46) erstattet med et forklarende diagram. I øvrigt er opgavesæt og "mind-maps" fjernet i denne udgave (Værket bygger oprindeligt på et korrespondance-kursus). Iøvrigt er layoutet fuldstændig uforandret, bortset fra, at bogstaverne er lidt mindre (læsbarhed) i den foreliggende udgave. Ændringerne er således ikke tilstrækkeligt omfattende til at overflødiggøre 1986 udgaven, da indholdet i alt væsentligt står uforandret i den nye udgave.


The libraries' assessment

d. 5. Apr. 2019

By

By

Leif Brødbæk

d. 5. Apr. 2019

Med første bind af i alt fire går Per Bruus-Jensen i gang med en fuldstændig beskrivelse af Martinus' kosmologi, byggende på et korrespondance kursus (1600 s.), der er blevet til i samarbejde mellem forf. og Martinus i årene 1960-70. P. B.-J. har revideret og moderniseret dette grundlag bl.a. ud fra nyere naturvidenskabelige kendsgerninger. Martinus' kosmiske verdensbillede opfatter universet som et levende al-væsen på en sådan måde, at individet og al-væsenet afspejler hinanden og dermed helheden. Som indledning til forståelsen af det kosmiske verdensbillede beskæftiger P. B.-J. i nærværende bind overvejende med Treenighedsprincippet: 1. Subjektet, 2. Virkeevnen, 3. Virkningen. De tre elementer indgår i en syntese med X'et, som står for: "Noget som eksisterer" - et levende væsen, som kan og vil opleve. De tre elementer komplimenteres med fem universelle bevægelsesarter og syv kosmiske grundenergier, tilsammen tolv elementer, der udgør det universelle jeg-princip(bevidsthed).P.B.-J.'s bog er pædagogisk godt tilrettelagt og virker mere vedkommende i dag end Livets Bog's lidt arkaiske stil. God letoverskuelig typografi. Ill.


Den ny verdensimpuls

1997, nr. 3

By

By

Bent Christensen

1997, nr. 3