Bøger / faglitteratur / øvelser

Særligt sensitives guide : øvelser, der beroliger sanserne i en overstimulerende verden


Beskrivelse


Opbygget som et årskursus gives der uge for uge praktisk vejledning og øvelser, som særligt sensitive kan bruge til at finde indre ro og trives med deres følsomhed.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 1. okt. 2009

af

af

Jette Landberg

d. 1. okt. 2009

Guiden henvender sig til den femtedel af befolkning, der er særligt følsomme overfor støj, stemninger, lys, stress osv. Den kan læses bredt, da den indeholder meget konkrete forslag til øvelser.

Nogle mennesker er særligt sensitive overfor ydre og indre forstyrrelser, men samtidig mere modtagelige overfor skønhed og sansestimuleringer. I denne lille guide får vi 52 øvelser, man kan arbejde med, hvis man ønsker at skabe mere fred og ro for sig selv. Der er således en øvelse til hver uge, opdelt i i alt 13 overordnede temaer, fx afspænding, selvværd, kost, alt sammen noget der leder hen imod et fredeligere liv i en overvældende verden. Flere af de små øvelser afsluttes med en to do liste, hvor forfatteren, der er psykolog, lister op, hvad man kan arbejde med.

Ted Zeff læner sig op ad den første udgivelse om særligt sensitive: Elaine N. Arons bog Særligt sensitive mennesker, der oprindelig udkom i 1996, på dansk i 2008. Han har tidligere udgivet en mere omfattende guide med hundredevis af strategier til at imødegå verden, den er dog ikke oversat til dansk. Denne lille guide er lettere tilgængelig en Arons med de meget konkrete øvelsesforslag.

En enkel og inspirerende lille guide med meget konkrete øvelser til hver uge i et helt år for den femtedel af befolkningen, der er særligt sensitive.