Books / nonfiction

10 dage til et bedre helbred : et naturligt helseprogram til skridt for skridt at genoprette sundhed og vitalitet


Description


En trinvis guide til forbedring af helbred og livskvalitet, ved hjælp af naturlige helbredelsesmetoder som f.eks. aromaterapi, afspænding, hydroterapi, stretching og afbalanceret kost.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 13. June 2000

By

By

Ellen Lind Jensen

d. 13. June 2000

Som titlen lader antyde, er her tale om et 10-dages sundhedsprogram, som man kan vælge at gennemføre, hvis helbredet trænger til en opstrammer. Programmet er sammensat efter "naturopatiske" principper. Hvad det er, forklares i et afsnit under det første kapitel, som indeholder argumentation og motivation for at gå i gang. Herefter følger et kapitel om forberedelser, der skal træffes. Det drejer sig bl.a. om valg af tidspunkt samt en udførlig indkøbsliste. Programmet kan gennemføres i en almindelig hverdag, men man bør undgå selskabelighed og ekstraordinære stressfaktorer. I indkøbene er der lagt vægt på, at de ikke skal være dyrere end indkøb til en normal hverdag, med hvad den byder på af snold og andre stimulanser. Hver dag er tilrettelagt time for time. Der er afsat tid til stilhed, pleje af krop og sind, daglige gøremål, forberedelser til næste dag m.v. Der indgår brug af essentielle olier, udrensende teer og kost, hydroterapi, massage o.l. Der er selvfølgelig tale om vegetarkost. Opskrifterne er enkle, billige og virker nogenlunde indbydende. Om programmet er let at gennemføre, vil afhænge af, hvor man står rent kost- og livsstilsmæssigt. Den ene forfatter er dansk – uddannet naturopat, den anden engelsk – uddannet læge, akupunktør m.v.



Information and editions