26 superkorte kapitler, flere kun 1/2 side, om dagens og årets opgaver samt lidt om fritid og deltagelse i livet uden for hjemmet. Beskrivelserne er baseret på de 10 søskendes hukommelse ogført i pennen af den yngste. Hovedtitlen og de mange familieprægede fotografier signalerer erindringsbog, og børnenes deltagelse nævnes da også spredt, men hovedvægten i de af hinanden uafhængigekapitler er nøgtern, teknisk beskrivelse af fremgangsmåde og forløb af f.eks. høbjergning og sukkerroeoptagning. Enkelte kapitler handler dog mest om familieliv f.eks. aftenerne. Bogen kan såledesvirke lidt splittet i sit oplæg. Det store og gode illustrationsmateriale i øvrigt og den kompetente faglige skrivemåde tyder imidlertid på, at den vil få størst interesse som et geografiskafgrænset landbrugshistorisk tidsbillede. Litteraturoversigt (egne værker), ordforklaring og stikordsregister. Dr.phil. Aage H. Kampp, født 1906, der har et langt geografisk forfatterskab bag sig,har i de senere år ogsåskrevet meget om barndomsøen, bl.a. Mads Peters den lille, 1984, som giver en bedre erindringsbelysning af hjemmet.