Books / fiction for children / satire

100 ting du ikke vidste om insekter


Description


Tegneserie. Små korte tegneserieepisoder med vittig pointe. Personerne er alle insekter, snegle eller orme.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 7. Feb. 2019

By

By

Vera Hollerup

d. 7. Feb. 2019

En lille tegneserie-bog i den morsomme genre, der beskæftiger sig med insekters og snegles komiske og absurde dagligdag. Primært for unge og voksne, der ynder platte vittigheder og ordspil.

Bogen har et aflangt format med én billedside pr. stribe og er på 102 sider. Striberne handler om insekter, der taler og ræsonnerer som almindelige mennesker. De mest benyttede insekter er bier og myrer, men her er også andre væsener som fx edderkopper, orme og snegle. Under hver stribe er der en s/h vignet af et fantasidyr med bogens sidetal siddende i enden af halen. Forfatteren og tegneren har tidligere udgivet "Umuliusserne", der hører til de såkaldte "myldrebøger".

Tegningerne er sjove i en barnlig stil i glade farver. De små striber, der ofte bare er en vittighedstegning, spænder fra det latterfremkaldende til det platte. Her er temmelig mange ordspil på "bi" eller "net". Bogens indforståede, studentikose og til tider platte humor er primært rettet mod unge og voksne.

Et beslægtet værk er Wulffmorgenthaler - den ultimative samling.