Hver sommer kommer svalerne til Danmark for at yngle, og om efteråret flyver de sydpå igen. Følg med på deres rejse og hør om en masse andre fugle, som de møder på deres vej. Stor og faktamættet fagbilledbog til oplæsning for børn mellem 4 og 7 år.
En kalejdoskopisk billedbog, som i tekstbidder fortæller om forskellige fugle. Med svalerne som afsæt kommer bogen omkring en masse forskellige habitater: mosen, trækronen og marken, hvor fuglene opholder sig i deres yngleperiode her i landet, inden den lange rejse til Afrika begynder. Så skifter miljøerne til de høje luftlag, samlings- og hvilepladserne og det farlige Middelhav, inden de når de varme, tørre Afrika. På alle sider myldrer svaleflokken med særligt én lille svale, som man skal holde øje med, men bogen fortæller også om alle de andre fugle svalerne møder, lige fra solsorten til sekretærfuglen. Bogen er gennemillustreret i farver. Den er oversat fra fransk og er en del af en serie, hvor den første var 1001 fra en tue.
En smuk og grafisk elegant bog med rigtigt mange oplysninger og fakta. Illustrationerne er i en mere kunstnerisk end naturalistisk stil. Bogen kan både læses som en lærerig fagbilledbog, men den kan også bruges til at gå på opdagelse i. Teksten er ikke let, men vil ikke skræmme små "fuglenørder".
SvalerejsenBlåmejsen og andre fugle i naturen handler også om svalernes træk. Blåmejsen og andre fugle i naturen er nemmere og mere sammenhængende i handlingenSvalerejsen handler også om svalernes træk. er nemmere og mere sammenhængende i handlingen.