"Mor, jeg ringer ikke for at snakke
" sådan lyder det fra en kvinde, der som en af 14000 kvinder og mænd er fanget i et sandt helvede på jorden i et af de 2 tvillingetårne 11. september 2001. Bogen er en minutiøs dybt bevægende beretning om uforskyldt menneskelig ulykke, der som et fly fra himlen rammer dybt i det fællesmenneskelige. Man kommer uvilkårlig til at tænke, hvem vil jeg ringe til, og hvad vil jeg sige i en lignende situation? 2 New York Times journalister samler her øjenvidneskildringer, beretninger fra overlevende, e-mails, tlf. samtaler og radiokommunikation fra de 102 minutter fra første fly rammer og til tårn nr. 2 falder. Og journalisterne ser kritisk på New Yorks katastrofeberedskab. Har få minutter forandret verden er det nok disse blot 102, og de mange redningsfolk fortæller naturligt også deres historie. Bogen er befriende realistisk, ingen sentimental heroisme, men i stedet fortællinger om mennesker, der handler nødvendigt, fordi de ikke kan andet. Er en dør blokeret, så smadrer man gipspladerne og et søm i hånden hives ud, så enkelt og så svært. Vigtigst er at handle. 2749 er det brutale dødstal for angrebet på New York, men tallet ville sikkert have været meget højere, hvis ikke både redningsfolk og civile netop handlede. Og gjorde en forskel. Fremragende, velskrevet journalistik, der skiller sig ud i den linde strøm af bøger om 11. sept.