Bøger / faglitteratur

Konspiration? : myter og facts om terrorangrebet d. 11. september 2001


Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 17. aug. 2011

af

af

Carsten Güllich-Nørby

d. 17. aug. 2011

Pæn stor målgruppe til bøger om konspirationsteorier og om terror. Kan bruges som supplerende materiale til en opgave fra og med gymnasieniveau.

Ole Retsbo laver som journalist bl.a. dokumentarprogrammer på tv og har skrevet flere bøger. I sin nye bog gennemgår han med solide journalistiske arbejdsredskaber som fx den altid vigtige kildekritik de konspirationsteorier, der massivt florerer ikke mindst på nettet om, hvad der i virkeligheden skete 11. september 2001. De fleste af os husker sikkert, da vi for første gang så tvillingetårnene styrte i grus i det som officielt beskrives som et terrorangreb fra al-Qaeda. Konspirationsteorierne er lige så mange, som de er indviklede, hvis man ikke har en vis byggeteknisk indsigt. Den mest omfattende konspirationsteori er den, at det amerikanske efterretningsvæsen med daværende præsident Georg Bush (den yngre) står bag angrebet som en legitimation af at føre krig i Mellemøsten for at forsvare olieinteresser. Retsbo gennemgår med stor saglighed kritisk argumenterne fra de som tror på konspirationsteorierne. Hvis man følger bogens konklusioner, er ingen af argumenterne overbevisende. Bogens hjemmeside www.konspirationsteori.dk opdateres med nyt og man kan deltage i en debat.

En bog fra en tilhænger af konspirationsteorierne er fx Griffins Det nye Pearl Harbour : foruroligende spørgsmål om Bush-administrationen og 11. september.

Tankevækkende kritisk gennemgang af konspirationsteorier, der har læsere på de fleste biblioteker.


Information

d. 29. aug. 2011

af

af

Annegrethe Rasmussen

d. 29. aug. 2011