En spændende usentimental og velfortalt beretning om et litauisk-dansk ægtepars genvordigheder i årene 1941-57, hvor de som »specialdeporte-rede« henvist til de sovjetiske myndighedersforgodtbefindende måtte tilbringe deres liv en række forskellige steder i Sibirien, indtil H. C. Hansen under et officielt besøg i Sovjet i »tøbrudsårene« efter Stålins død fik foranlediget deresudrejsetilladelse. Hovedparten af tiden tilbragte familien R. i den autonome sovjetrepublik Jakutien, en klimatisk barsk egn med mange forviste og udbredt kriminalitet, men et sted hvor de mødtemegen venlighed fra den lokale befolknings side, fik sig en tålelig, omend efter vestlige forhold primitiv eksistens, og hvor de oplevede stort sammenhold blandt de mange tvangsforflyttede, oftejøder, som - ortodokse eller ej - hægede om de gamle traditioner. Skønt skiftevis fortalt af den kvindelige og den mandlige part (eller begge i forening) er disse erindringer blevet en helstøbtbog: uafbrudt mængslende, medgode miljøskildringer og livskloge betragtninger. Kan læses af alle og fortjener stor udbredelse.