Books / nonfiction

1914 : da verden blev en anden : en beskrivelse af tiden omkring 1. verdenskrig


Description


Om første verdenskrig og de forandringer den satte i gang i den menneskelige tankegang. Mange videnskabelige, filosofiske, politiske og religiøse strømninger brydes i disse år. Med citater om året 1914's betydning og faktabokse.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 21. Nov. 2013

By

By

Anny Skov Madsen

d. 21. Nov. 2013

2014 er jubilæumsår for krigsudbruddet i 1914, og der vil blive efterspørgsel på et godt overblik. Den kan formidles bredt og er oplagt til opgavebrug på gymnasieniveau.

Bogen er i tre dele. Første del fortæller om selve krigen i Europa, dens strategier og slag, men også om den teknologiske udvikling, nyhedsformidling og æresbegreber. Anden del har fokus på de mange politiske og økonomiske idéer, der blev fostret i tiden, og her var nationalismen én af drivkræfterne, idet den skulle gøre verden sikker for demokratiet. Inden for kunst, film, litteratur, psykologi og videnskab var der opbrud og mange nye udtryksformer kom til. Tredje del beretter om de mange spor krigen satte igennem det 20. århundrede, om bristede illusioner, om nye totalitære stater, om autoriteters fald, og om nye socialistiske bevægelser. Der er citeret centrale tekster, der også viser hverdagslivet. Mange faktabokse, kort og illustrationer giver et godt overblik og gør bogen let at læse. Mere info kan hentes på www.1914-daverdenblevenanden.dk.

F. Illies: 1913 er et kulturhistorisk nedslag i året før krigsudbruddet. Kampens skønhed og gru er øjenvidneberetninger fra forskellige fronter. S. Zweig: Verden af i går er i dag en klassiker om tiden før og efter 1914.

Bogen om 1. verdenskrig og de mange forandringer den satte i gang giver et enestående overblik over tidens kulturelle og politiske strømninger. En aktuel bog, der er let at formidle til et bredt publikum til jubilæmusåret i 2014.