Tag med på tur til de fede 70'ere og fræsende 80'ere. Selvbiografi for læsere med interesse for perioden, dens musik og kultur - og en fortælling om en drengs brogede opvækst i en tid, hvor det meste var tilladt.
Martin Hall var del af det punkinspirerede avantgarde kunstnermiljø, der skrev digte og musik på nye måder omkring 1980 - mest kendt blev Michael Strunge. I bogen fortæller Hall om sine ustabile forældre, der med alkoholiseret livsstil og flyvske projekter udgjorde bagtæppet til hans udvikling fra ængstelig 8-årig til musiker og kulturpersonlighed. Miljøet bevæger sig fra 70'ernes røgfyldte brune lokaler til 80'er-festen med hurtige stoffer, hvor også AIDS fik sit indtog.
En god barndomsskildring med mange tidstypiske detaljer. Her mærker læseren hvem Martin Hall var som dreng. Teenageårene og det vilde kunstermiljø beskrives i højere grad med ydre detaljer - personer, musikstykker m.m. Her hører vi mere om hvad Hall gjorde end om hvem han var. Bogen er overvejende rigtig godt skrevet med en charmerende, let disharmoni mellem vilde sprogblomster og tør selvironi. Fortsættelse følger?.
Perioden beskrives også i Michael Strunge - digtning og virkelighedSomething rotten! samt i Something rotten!. Halls egen roman fra 2005, "Den sidste romantiker", lægger sig relativt tæt op af selvbiografiens 2. halvdelPerioden beskrives også i Michael Strunge - digtning og virkelighed samt i . Halls egen roman fra 2005, "Den sidste romantiker", lægger sig relativt tæt op af selvbiografiens 2. halvdel.