Angiveligt er målgruppen børn, der skal lære at opdrage deres forældre. Men det udsagn er lige så ironisk som hele bogen. Bogens egentlige ærinde er at få os forældre til at se os selv med børnenes øjne. At føle os afsløret ved at se os selv i det spejl, der er holdt oppe af vores børn. Om den ironiske tone virker og får det, der kunne være en sjov ide, til at fungere og være morsomt, er sikkert en smagssag. For mig virker det noget anstrengt, fordi sprog og tone er tungt og ikke har den lethed, som kunne have båret bogens ide igennem. Bogen gennemgår forskellige forældretyper, som børn kan blive udsat for at skulle opdrage på: den umodne, den frygtsomme, den fraværende osv. Forlaget undlader at gøre opmærksom på, at bogen er udgivet på dansk i 1990 under titlen Håndbog for børn med vanskelige forældre. Her er forfatterangivelsen Francoise Dolto, som er forfatterens rigtige navn. Også under det navn er den aktuelle bogs efterskrift skrevet. Jeanne van den Brouck er et pseudonym. En bog, der virker som en lille spøg fra en ellers seriøs læge og psykoanalytiker, der tidligere har skrevet flere børn om børn, unge og deres forældre.