Books / nonfiction

24 syede engle - med et strejf af genbrug


Description


Lav små englefigurer af stofrester, genbrugt håndarbejde og andre småting.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 8. June 2018

By

By

Annemette Schønberg Johnsen

d. 8. June 2018

Lav små englefigurer af stofrester, genbrugt håndarbejde og andre småting. For håndarbejdsinteresserede, der nemt kan få inspiration til at lege videre med endnu flere materialestumper. Større børn kan også deltage med lidt voksenhjælp.

Den kendte patchworker arbejder her videre med sine finurlige engle, denne gang i mindre størrelse og mange nye modeller. De er flade, kegleformede, hængende og stående, alle forsynet med forskellige typer vinger og evt. pynt. Fx engle i strutkjoler af hørstof med flosset kant og vinger af hæklet eller kniplet servietring. Eller havfrueengle med små perler som brystvorter. Bedstemors fine hvide mellemlægsservietter ses på flere modeller, og en enkelt har små grenbundter som vinger. Alle mønstre er gengivet 1:1 og arbejdsbeskrivelser står med tydelig skrift.

Fin arbejds- og inspirationsbog til de fingernemme engleglade, og man noterer sig, at englene er til helårsbrug. De optræder bl.a. på fotos med forårsblomster, men kan selvfølgelig også bruges til jul. Det fremgår meget tydeligt, at nærmest alt kan bruges i utraditionelle sammensætninger.

Forfatteren har englefigurer med i flere af sine mange patchworkbøger, bl.a. Sjov med patchworkPatchwork til pynt. Bente Birk har også engle i Patchwork til pynt, men der findes ikke andre bøger, udelukkende med syede engleForfatteren har englefigurer med i flere af sine mange patchworkbøger, bl.a. Sjov med patchwork. Bente Birk har også engle i , men der findes ikke andre bøger, udelukkende med syede engle.



Information and editions