Udtømmende grundbog i strikketeknikker, for såvel begynderen, der aldrig har holdt et par pinde før, som den garvede strikker, der vil forfine sin finish.
Debbie Bliss, der er lidt af en guru inden for strikning, har begået denne omfattende håndbog i alverdens strikketeknikker. Her er alt om hvordan man holder pindene (både engelsk og kontinental metode), strikker en strømpehæl, designer sine egne modeller og - ikke mindst - retter sine uundgåelige fejl. Teknikkerne forklares ved trin for trin-vejledninger og tegninger. Bogen er inddelt i temaer og har et stikordsregister.
"Strik" vil være en rigtig god hjælp for både nye og garvede strikkere. Den kommer omkring utroligt mange teknikker og tricks, som forklares overskueligt og med gode begrundelser for hvorfor fx en bestemt opslagningsteknik er særligt god til sweatre eller hulmønstre. Samtidig er den en smuk og enkelt opsat bog, som jeg ikke vil afvise vil blive brugt som lystlæsning af særligt hårdt ramte strikkenørder.
Mange strikkebøger har mindre afsnit om teknikker, og der findes andre grundbøger som fx StrikkebiblenStrikkehåndbogenHåndbog i strikning, Strikkehåndbogen og Håndbog i strikning. I sammenligning med disse vinder "Strik" på at være omfattende, men samtidig overskueligMange strikkebøger har mindre afsnit om teknikker, og der findes andre grundbøger som fx Strikkebiblen, og Håndbog i strikning. I sammenligning med disse vinder "Strik" på at være omfattende, men samtidig overskueligMange strikkebøger har mindre afsnit om teknikker, og der findes andre grundbøger som fx Strikkebiblen, Strikkehåndbogen og . I sammenligning med disse vinder "Strik" på at være omfattende, men samtidig overskuelig.